Om mig selv

Jeg har altid været glad for at bruge mine hænder og mit hoved kreativt. Som barn var det dukker, jeg lavede af skumgummi, så syede og strikkede jeg tøj til mine dukker – og til mig selv. Så kom computeren, og det blev til grafik, billedbehandling og senere webdesign.

Og endelig fotografering og at skrive.

Maleri
Indimellem har jeg tegnet og malet, men det var først, da jeg boede i Norge (1992-1999), det for alvor tog fat. Her blev jeg inspireret af den norske almuemaling, Det blev kimen til min kunstneriske udfoldelse på lærred.

Dag Vatle
Ved et tilfælde begyndte jeg at male hos  en af Norges kendte billedkunstnere Dag Vatle. I første omgang med at lære at tegne.
Efter tegnekurset hos Dag fik jeg lyst til at fortsætte på hans malekursus, og det fortsatte jeg med i et par år, indtil vi rejste tilbage til Danmark i 1999. Han var både dygtig og inspirerende og lærte mig evnen til at ’se’.

Billedskolelærer
Senere fik jeg lov til at undervise børnene på Blistrup Skole i billedkunst, og dermed behov for at fordybe mig mere i billedkunsten. Man lærer meget af at skulle lære andre.

Fotografering
Det blev fotograferingen, der efterfølgende fangede mig, og maleriet blev lagt på hylden. Gennem mit arbejde som fotojournalist på netaviserne i Gribskov, fik jeg mulighed for at gå til kunstudstillinger for at skrive og fotografere ved ferniseringer i lokalområdet.

Gerry Dinnage
Da jeg for et par år siden blev alene, følte jeg at tiden var inde til igen at udfordre mig selv på lærredet med pensel og maling.
Da billedkunstneren Gerry Dinnage i Gilleleje inviterede til malekursus, sprang jeg til. Det har jeg ikke fortrudt. Hans evne til at se fejl og mangler er fabelagtig. Det kan være pokkers irriterende, men det får opmærksomheden i omdrejninger. Meget lærerigt.

Hos ham udfordrer jeg mig selv med blandt andet portrætter og dyre-malerier.

Mens jeg hos Gerry går i dybden med forskellige udtryk inden for malekunsten, er det mine naive og skæve huse, jeg hygger mig med i min dagligdag. Jeg opdagede hurtigt, at folk straks fik et smil på læben, når de kiggede på de lidt klodsede huse og varme farver.

Naïv
Min store kærlighed til det naive stammer helt tilbage til billedkunstneren Per Arnoldi, der med sine enkle streger og varme farver fik mig til at føle mig godt tilpas. Men også Americana folk art har været inspirationskilde.

Min største glæde er, når beskueren får et smil på læben, når de ser mine malerier. Eller når jeg møder en køber, som fortæller, hvor glade de er for det jeg har lavet til dem. Eller sender et foto af hvor det er kommet til at hænge.

Dejlige historier følger også med, som for eksempel den demente dame på plejehjemmet, der købte et af billederne fra stranden og badehusene. For der havde hun tilbragt mange timer i sin barndom.

Glæde og varme og ikke mindst glade smil, kan vi nok aldrig få nok af.