Udstillinger

Det var ikke meningen, jeg ville udstille mine malerier, men da jeg har fået så meget positiv respons på malerierne, sagde jeg  ‘Ja tak’, da lejligheden bød sig. – Og ja, Jeg kan heller ikke beholde dem alle sammen.

Faktisk var det en veninde, der er sygeplejerske, der først indikerede, at hun gerne så mine glade malerier hænge på gangene i det hospice, hvor hun arbejder. – ‘Patienterne vil blive så glade af at se på noget med gode varme farver, og som samtidigt gør dem glade’, sagde hun. Vi har nu aftalt, at jeg udstiller fra april 2020.

Den første udstilling blev imidlertid sammen med en lille gruppe ‘Rågelejekunstnere’, som foreløbigt består af 5 medlemmer. Vi havde en forrygende fernisering på vores første fælles udstilling i Restaurant Søstjernen den 3. marts 2019. Udstillingen varede til 1. juni 2019.

Plejecentret UDSIGTEN i Blistrup havde fået nys om, at jeg lavede varme og glade billeder og inviterede mig til at udstille hos dem. Den 30. marts 2019 holdt jeg en meget hyggelig fernisering, arrangeret af centerrådet. Udstillingen varede til 1. juli 2019.

Jeg fik kæmpe stor respons af både personale, beboerne og pårørende, som virkelig har givet mig mod til at fortsætte med både at male og udstille.

Jeg tilbyder gerne udstilling for, hvem der har lyst.

Kommende udstillinger:
Restaurant Søstjernen fra 1. august 2019, med nye billeder inspireret af Rågeleje

Frivillig Center Græsted (måske)
Sankt Lukas Hospice i Hellerup